Studiestart, venindebesøg og rugbrødsblanding

I går kl. 17.15 var jeg officielt færdig med første undervisningsuge på University of Melbourne, og det på trods af at det kun var anden dag i ugen. Som det ser ud nu, ligger alle mine undervisningstimer (dvs. 7 stk.) nemlig mandag og tirsdag, hvilket giver en ret lang weekend! Måske skal nogle af disse dage også bruges til at læse, men det er nu rart, at der er plads til fx at tage væk et par dage i løbet af ugen. Det passer også fint med Michaels meget varierende arbejdstider, at mine studieforpligtelser er ret fleksible.

South Lawn, University of Melbourne

Det har været en spændende oplevelse at komme i gang på universitetet hernede. På nogen måder ligner undervisningsform- og indhold rigtig meget, hvad jeg kender fra kandidatfag i Århus fx seminarform med mindre hold og diskussionsbaseret undervisning. Men der er også klare forskelle, tydeligst den noget mere multikulturelle samling af studerende og undervisere. Mandag aften havde jeg et fag om socialpolitik, og blandt mine medstuderende var folk fra Indonesien, Vietnam, Kina, Singapore, Pakistan, Chile, Frankrig, Canada og selvfølgelig Australien. Især var det bemærkelsesværdigt, at jeg faktisk var den eneste udvekslingsstuderende, dvs. den eneste, som kun skulle være på Melbourne Uni et semester, alle de andre internationale studerende har valgt at flytte til Australien for at tage hele deres uddannelse her. I kombination med at rigtig mange af de studerende har været på arbejdsmarkedet en del år efter deres bacheloruddannelse og nu er vendt tilbage til studierne for at tage en kandidatuddannelse, er der meget forskelligartet erfaring og spændende inputs i undervisning.

Old Quad, University of Melbourne

Desværre viser multikulturalismen sig også nogle gange at give lidt problemer. Tirsdag eftermiddag havde jeg et fag om statsmagt og uddannelse i Kina, hvilket virkede rigtig spændende på papiret. Underviseren er kinesisk, hvilket naturligvis giver ham nogle førstehåndserfaringer til brug i faget, men desværre også betyder, at hans engelsk er nærmest uforståeligt! Derudover var undervisningen meget ustruktureret, så i de næste dage vil jeg kigge efter, om der skulle være et andet fag, jeg kunne følge i stedet. De første par uger af semesteret har man mulighed for at ændre sit fagvalg, så der skulle være tid nok til at finde en løsning.


Selvom semestret først officielt startede i mandags, har jeg allerede lært universitetet og campus ret godt at kende. I sidste uge var der nemlig Orientation Week, hvilket er en slags introduktionsuge for alle studerende. Her blev der afholdt sessioner om alt muligt forskelligt fx bibliotekssøgning, mulighederne for frivilligt arbejde via universitetet, akademisk skrivestil, engelsk som andetsprog og økonomiske støttemuligheder. Derudover kunne man møde alle universitetets sportsklubber og for den sags skyld alle andre slags klubber og foreninger. Der er så mange, at der bliver trykt en stor guide med oversigt over alle de klubber og societies, som findes på universitetet. Så det er bare om at vælge! Min første indskydelse har selvfølgelig været både at starte til noget sport, at søge et studiejob og engagere mig i frivilligt arbejde og selvfølgelig blive venner med dem, jeg har timer med – og alt sammen helst i løbet af den første uge på universitetet! Men jeg har tænkt, at jeg, i modsætning til hvad jeg normalt gør i derhjemme, ikke behøver at engagere mig i alt og måske i stedet skal øve mig i ikke at have alt for mange bolde i luften på én gang. Det kunne være, at jeg faktisk opdagede, at det var meget rart med et lavere tempo og lidt mere tid til bare at slappe af. Så jeg tror lige, at jeg venter lidt med at vælge, hvad mit næste projekt hernede skal være. 

Gitte og jeg i køkkenet (bemærk kalenderen til venstre med dansk snedækket  februarlandskab)

Udover Orientation Week bød sidste uge også på mit første besøg hjemmefra, eller i hvert fald nordfra. Min barndomsveninde Gitte bor i Brisbane frem til maj i år, og hun tog et par timers flyvetur sydpå i torsdags for at besøge Michael og mig. Gitte havde ikke den allerbedste oplevelse sidste gang, hun var i Melbourne, så det var et erklæret mål for weekenden at vise byen frem og overbevise hende om, at det er en dejlig by. Heldigvis havde vejrguderne valgt at hjælpe til, så vi havde strålende solskin og 35 grader alle tre dage! Fredag spiste vi brunch i nabokvarteret North Melbourne og besøgte derefter Queen Victoria Market, der har eksisteret siden 1878. Her kan man få stort set alt, hvad man kunne tænke sig. Vi var der i flere timer og havde alligevel en fornemmelse af kun at have set en brøkdel. Det er klart mange flere besøg værd!

Strandpromenaden i St. Kilda

Vi var også en tur på campus for at købe bøger til et af mine fag og selvfølgelig for, at jeg kunne vise mit nye studiested frem. Der er nogle fine gamle bygninger og kollegier, som vist tiltalte Gittes indre Harry Potter-fan J


Lørdag valgte vi at tilpasse aktivitetsniveau vejret, så vi pakkede håndklæderne og badetøjet og tog til stranden. En af de mange forstæder i Melbourne hedder St. Kilda, og den udmærker sig ved at ligge ud til bugten og have en fin sandstrand og promenade og stadig kun være ti minutter med sporvogn fra centrum. Da min vinterblege hud ikke helt har vænnet sig til den stærke sol hernede, måtte vi trække ind i skyggen efter et par timer, men der brugte vi så eftermiddagen på at læse bøger, høre musik og generelt bare slappe fuldstændig af. Ikke dårligt! Om aftenen tog vi sammen med Michael på lækker marokkansk restaurant på Docklands, et område fyldt med restauranter og barer helt ned til vandet og med udsigt til byens skyskrabere – ret flot når mørket falder på.


Det var tre dejlige dage sammen med Gitte, og generelt er det bare rigtig godt at have en veninde i næsten samme tidszone som mig, så man ikke behøver at tænke på, hvad klokken er, før man ringer. Vi planlægger at se hinanden en gang til i påsken, hvor jeg tager en tur til Brisbane.


Efter næsten en måned i Melbourne, synes jeg efterhånden, at jeg begynder at få en god fornemmelse af byen. I sidste uge var der især to oplevelser, der hjalp med til, at jeg føler mig godt tilpas her. For det første lykkedes det mig for første gange at komme hjem og fortælle Michael om et sted i Melbourne, som han ikke kendte i forvejen. Det var en ret stor personlig sejr! Jeg var tilfældigt gået forbi en smal sidegade til en af hovedgaderne i centrum og undrede mig over, at der stod flere folk derinde med kameraer fremme. Det viste sig, at alle murene var fyldt med graffiti – ikke på hærværksmåden, men som decideret street art. Det var ret spændende, især fordi jeg havde været så tæt på bare at gå forbi uden at ænse noget.

Street art i Melbourne centrum

For det andet rendte jeg tilfældigt ind i en person, jeg kendte i forvejen midt inde i centrum. I betragtning af, at der bor fire millioner mennesker i byen, og jeg højt sat kender 20 af dem, var jeg noget perpleks, da der pludselig var én, der råbte ”Marie” efter mig. Det var Nicole, som netop er vendt hjem til Australien efter et år i Århus, hvor hun har læst på journalisthøjskolen i Århus, og jeg har derfor mødt hende en del gange sammen med Michael. Jeg følte mig meget lokal J


Hjemme i lejligheden er det virkelig begyndt at ligne noget. Vi har købt ca. halvdelen af IKEA, så nu har vi både borde, stole, lamper, ting på væggene og selvfølgelig et utal af alle de små (helt nødvendige!) ting, man altid køber i IKEA!  Uden pjat, en helt uundværlig ting er den rugbrødsblanding, man kan få i deres Swedish Food Shop! Det er helt fantastisk at få et stykke nybagt rugbrød med ost, når det man den sidste måned har spist lyst, blødt brød.


I lejligheden har vi nu også fået internet, og endda et trådløst et af slagsen, så det har været meget nemmere at skype og maile med familie og venner derhjemme. Jeg er så glad for alle jeres mails og beskeder! Det er dejligt at kunne følge med i, hvad der sker hos jer, så hold mig endelig opdateret J 

Aftenhygge i lejligheden