Er der virkelig kun gået 11 dage?

Den anden aften gik Michael og jeg en tur i en af de mange parker i Kensington, vores nye kvarter. Der var masser af aktivitet, folk der løb, gik tur med hunden og en gruppe fyre, der spillede fodbold i aftensolen. Det kunne i princippet være en hvilken som helst dansk park en lun sommeraften. Lige indtil Michael viste mig, at den fuglekvidren, der havde skabt en fin lydkulisse, kom fra en stor flok ’rainbow lorikeets’, der, som navnet antyder, er en slags minipapegøjer med alle regnbuens farver. Dér blev jeg lige mindet om, at jeg faktisk er i Australien nu, hvilket har taget mig lidt tid at forstå sådan rigtigt.


Men jeg har været her nu i en god halvanden uge, og jeg har allerede oplevet og set virkelig meget. Ikke at jeg rigtig har haft tid til at agere turist og tage på sightseeing i Melbourne endnu, men til gengæld har jeg nok set dele af Melbourne og omegn, som man som almindelig turist ikke lige får set.

Udsigten fra Michaels forældres lejlighed i Melbourne

Jeg landede i Melbourne sent tirsdag aften i sidste uge og blev, efter hvad der føltes som uendeligt mange tjek af mit visum og min bagage, lukket ud til Michael, som var kommet for at hente mig i lufthavnen. Det var faktisk endnu bedre at se ham igen, end jeg havde forventet – og forventninger var ret høje! Jeg tror, der går et godt stykke tid, inden vi tager seks uger på hver sin side af kloden igen.


Det første, der slog mig, da vi kom uden for lufthavnsbygningen var duften. Her dufter af sommer – sødt, varmt og lidt krydret som på en sydfransk campingplads. Vi overnattede i Michaels forældres lejlighed i centrum af Melbourne, og dagen efter satte vi kursen mod Korumburra, som er den landsby ca. halvanden time sydøst for Melbourne, hvor Michaels forældre bor. Det har jo været lidt specielt i vores forhold, at mens han har mødt hele min familie og har besøgt Åbyhøj og Horsens mange gange, har jeg ikke rigtig haft nogen billeder på, hvor han er vokset og har kun mødt hans forældre og ene bror én gang. Jeg havde derfor glæder mig rigtig meget til de første dage i Korumburra. Da der stadig er sommerferie fra universiteterne hernede, var vi heldige, at begge Michaels brødre, Tim og Peter, også var hjemme.

Michaels forældres hus i Korumburra

Korumburra har knap 5000 indbyggere og ligger omgivet af et idyllisk landskab med stejle bakker, hvor køerne græsser. Michaels forældres charmerende hus er over hundrede år gammelt (dvs. gammelt dansk standard, men vanvittig gammelt australsk standard) og har så mange rum, at jeg var ved at fare vild flere gange. Det var dejligt at opleve, hvor glade hans familie er for, at jeg er kommet herned. De fik mig hurtigt til at føle mig hjemme. I løbet af de tre dage besøgte vi bl.a. Michaels folkeskole, hvor vi mødte et par af hans gamle lærere, vi var en tur ved stranden sammen med Peter og Tim, og jeg blev introduceret til reglerne i cricket, som er en virkelig stor sport hernede. Der går nok lige lidt, inden jeg helt fanger nuancerne i spillet ;-)

Tim, Michael og Peter på stranden i Inverloch

Sidste fredag var vi i Melbourne for at skrive under på lejekontrakten til vores lejlighed, og lørdag flyttede vi ind. Det er ingen hemmelighed, at det ret begrænset, hvad Michael ejer af møbler, så jeg har været indstillet på, at vi skulle ud og investere i stort set alt andet end en seng og en skrivebordsstol. Men hele hans familie har forbarmet sig over os og været i kælderen, på loftet og i garagen for at se, om de kunne undvære noget. Både hans moster og onkel, fætter, bedstemor og forældre har hjulpet os, så vi nu har både kommoder, reoler, skrivebord, sofa, stole og et rimelig veludstyret køkken. Det har været en virkelig stor hjælp! Michaels far har også på mystisk vis fået fremtryllet to cykler med hjelm (som er lovpligtig hernede) til os, så nu kan vi komme rundt i byen på en nem og billig måde. Jeg må dog indrømme, at jeg stadig frygter for mig liv, hver gang jeg begiver mig ud i Melbournes trafik, der slet ikke er så tilpasset cyklister som i Danmark, og hvor jeg endda skal køre i den forkerte side af vejen! Jeg vænner mig nok til det med tiden.

Første aften i vores lejlighed

Nu har vi boet i Kensington en uges tid, og jeg begynder ligeså stille kende området. Et af mine ønsker til lejligheden på forhånd var, at der gerne skulle være et grønt område i nærheden, og det har jeg i høj grad fået opfyldt. Kensington er fyldt med små hyggelige parker, som man kun opdager ved et tilfælde, og ti minutters gang herfra løber floden Marybyrnong, hvor der er lavet gang- og cykelstier langs med.


I denne uge er Michael startet på sit nye arbejde, hvor han skriver artikler for et sportsnyhedsbureau. Han har haft fuld tid i denne uge, så jeg har haft god tid til at udforske Melbourne på egen hånd. Indtil videre har byen virkelig gjort et godt indtryk. Her er masser af kultur og kunst, charmerende gamle bygninger (fx Flinders Street Station) og mennesker på gaden døgnet rundt. Et par gange har jeg mødtes med nogle af de andre danske studerende, som også skal læse hernede det næste halve års tid, og i fredags var Michael og jeg ude at spise med en flok af hans gode venner fra kollegietiden. Det var rigtig godt endelig at møde nogle af de mennesker, som han har fortalt så meget om.

Hovedgaden i Kensington

Vi er ved at være kommet på plads i lejligheden, og efter en tur i IKEA i morgen får vi forhåbentlig de sidste ting indkøbt. Vi har dog stadig ikke fået internet i lejligheden, så jeg har været lidt utilgængelig på skype, mail, facebook osv. Det skulle dog meget gerne løse sig i starten af den kommende uge, så forhåbentlig har jeg i næste uge mulighed for at catche up med nogen af jer derhjemme.