Efterår på australsk

Strandtur på Kirra Beach

Så er det for alvor blevet efterår i Melbourne! Efter en marts måned med masser af sol og temperaturer godt over de 20 grader, har det de sidste dage været regn og rusk og for alvor koldt i lejligheden, der som de fleste andre australske boliger ikke har meget isolering. Heldigvis betyder det uindbydende vejr, at man kan forskanse sig indendørs med stearinlys, varme sweatre og hygge – og det gør det meget nemmere faktisk at få skrevet den opgave, der skal afleveres på mandag!
Den sidste uges tid har jeg ellers ikke haft problemer med at holde varmen. Jeg har nemlig været på påskeferie i Queensland hos Gitte, og deroppe nordpå er der stadig masser af sol og sommer. Ligesom da jeg besøgte Gitte i Australien for tre år siden, havde vi lånt hendes kollegas lækre ferielejlighed, der ligger i en lille strandby på Gold Coast syd for Brisbane. Planen var total afslapning, så vi havde væbnet os med gode bøger, solcreme (mest til mig), en rugbrødsblanding, et par dvd’er (i tilfælde af dårligt vejr) og rødvin. Det var nogle skønne dage med solbadning, gåture langs stranden og generelt ret lavt tempo. 

Gitte og jeg på South Bank i Brisbane

Lørdag tog vi tilbage til Brisbane, hvor vi fejrede hinandens fødselsdage (min sidste og Gittes kommende) på en lokal restaurant ikke langt fra hendes hus. Søndag tog vi ind til centrum, hvor de fleste butikker dog var lukkede pga. påsken. Det holdt dog ikke Brisbanianerne inden døre. Der var masser af mennesker alle steder, mange af dem iført kaninøre, da traditionen er, at påskeharen kommer på besøg natten mellem påskelørdag og påskesøndag. Vi gik en tur igennem botanisk have og over på South Bank, hvor der er masser af caféer, et offentlig badeanlæg med en kunstig strand og et marked med alverdens tingeltangel. Det var dejligt at have så mange dage sammen med Gitte i denne omgang, for hun flyver tilbage mod Danmark om små tre uger, og så går der jo lige lidt længere, inden vi ses igen. 

Michael og jeg med det australske parlament i baggrunden

Siden mit sidste blogindlæg har jeg fået sat kryds ved endnu en australsk by, for Michael og jeg var en tur i Canberra midt i marts. Udover at vise mig landets hovedstad og politiske centrum var formålet med turen at besøge Michaels mellemste bror Tim, der læser til lærer deroppe. Fordi Tim flyttede til Canberra lige omkring det tidspunkt, hvor Michael tog til Europa sidste gang, har Michael ikke haft mulighed for at besøge ham før, så han ville selvfølgelig gerne se, hvor hans bror har levet sit liv de sidste par år. Vi boede hos én af Michaels gode venner fra kollegietiden, som var så sød at sove på sofaen hele weekenden, så vi kunne få hans værelse. Meget fornemt!

Michael og Tim på toppen af Mt. Ainslie

Jeg havde ikke hørt meget positivt om Canberra på forhånd, men måske netop derfor overraskede byen mig positivt. Godt nok føles den lidt historieløs, da de fleste bygninger og huse er af nyere dato, og den har ikke det store udvalg af caféer, restauranter og byliv, men til gengæld ligger den omgivet af bjerge, har masser af grønne områder og en stor sø i midten. En formiddag tog Tim os med på vandretur op ad Mt. Ainslie, fra hvis top man har en fantastisk udsigt over hele Canberra. Derfra er det tydeligt at se, hvordan byen er bygget op omkring en akse, der forbinder parlamentet i den ene ende af byen med det nationale mindesmærke for australske soldater, i den anden ende. Det tager en lille time at nå toppen af bjerget, og på vejen skulle der være god mulighed for at spotte en kænguru eller to. Desværre gemte de sig for mig netop den formiddag. Det samme gjorde sig dog ikke gældende for de mange myg, der havde valgt fuldstændig at gå uden om de to Huguenin-brødre og havde udset mig som deres eneste offer.

'Telt ambassaden' foran den gamle parlamentsbygning

Henover weekenden fik vi udvidet min noget begrænsede viden om det australske politiske system og dets historie med besøg i både den gamle og den nye parlamentsbygning. Det var rigtig interessant, fordi det australske system adskiller sig i så høj grad fra det danske system med dets to kamre og et både nationalt og statsligt niveau. Jeg lærte også en del om den til tider ret grumme historie omkring de oprindelige folk i Australien. Uden for den gamle parlamentsbygning er der etableret en semi-permanent ’teltambassade’, der siden starten af 1970’erne har sat fokus på aboriginernes politiske rettigheder.

Fødselsdagsbarnet puster lys ud

I starten af marts blev Michael et år ældre, og det skulle vi selvfølgelig fejre. Fødselsdagen faldt tilfældigvis på en lørdag, så det var oplagt med gæster på dagen. Om eftermiddagen fik vi besøg af stort set hele Michaels mors familie til boller og fødselsdagskage. I alt var vi 16 mennesker i lejligheden, så det blev lidt presset med siddepladser, men hyggeligt var det. Det var dejligt at se, hvordan Michael nød at have sin familie omkring sig. Om aftenen var det vennernes tur. Planen var en barbecue nede i den lille park, der ligger et par huse nede af vejen, men da vi var kommet lidt for sent i gang, var det både mørkt og koldt, da kødet var blevet stegt. Så vi fortsatte festen i lejligheden og derefter på en bar i byen. Det var en rigtig god dag, aften og nat efterfulgt af en noget stille søndag på sofaen med chips og cola.


Indimellem fødselsdagsfejring og flyveture er det efterhånden blevet helt almindelig hverdag med undervisning, læsning, arbejde (for Michaels vedkommende), cafébesøg og hygge med venner og familie. Uden helt at have opdaget det er jeg allerede halvvejs i semesteret, og arbejdsbyrden begynder efterhånden at tage til. I modsætning til hvad jeg er vant til på Aarhus Universitet, hvor det eneste, der tæller, er eksamen i slutningen af semestret, er ’eksamen’ hernede i højere grad spredt ud over semestret i form af mindre opgaver, der skal afleveres løbende, og en større opgave i selve eksamensperioden. Opgaverne tager ofte udgangspunkt i konkret pensum fra nogle bestemte uger, så det øger motivationen til at få læst til timerne undervejs, og det er nok egentlig meget godt! 

Fødselsdagsgæster til 'indendørs' barbecue

Et af mine fag handler om FN, og vores underviser er en knivskarp 72-årig professor, der både har været medlem af det australske parlament og arbejdet i FN i en årrække. Som et supplement til den obligatoriske seminarundervisning havde han for et par uger siden arrangeret en slags model af FN’s Generalforsamling. Han havde skrevet et resolutionsforslag, som skulle debatteres, og vi kunne så vælge, hvilket land vi gerne ville repræsentere. Sammen med en af de andre danske studerende, Morten, repræsenterede jeg oplagt nok Danmark. Hvert land fik fire minutter til at redegøre for deres holdninger, hvorefter der var debat og til sidst afstemning om resolutionsforslaget. Det var faktisk ret lærerigt i forhold til alliancer, magtforhold og procedurer i Generalforsamlingen, og det gav et ret godt indtryk af, hvordan sådan et møde faktisk foregår. Og helt grundlæggende var det en meget anderledes måde at lære på, end hvad jeg før har prøvet i mit studie, og det klart positivt!

Chai latte på baggårdscafé i North Melbourne

Nu hvor tingene er blevet mere almindelige hernede, har jeg været ved at kigge lidt fremad. I slutningen af juli udløber mit studievisum, og jeg skal derfor have et nyt. Jeg har hele tiden regnet med at søge et Working Holiday-visum, når tiden nærmede sig, men jeg fandt for et par uger siden ud af, at jeg kun kan søge og modtage dette visum, hvis jeg befinder mig uden for Australien. Det betyder derfor, at jeg nok tager et smut til Danmark til sommer, så jeg kan søge visummet derfra og få set venner og familie i samme omgang. Intet er sikkert endnu, men det kunne være fint, hvis I ikke alle sammen planlagde udlandsferie i første halvdel af august J Jeg håber, I har det godt og har nydt påsken og fridagene i fulde drag!

Studiestart, venindebesøg og rugbrødsblanding

I går kl. 17.15 var jeg officielt færdig med første undervisningsuge på University of Melbourne, og det på trods af at det kun var anden dag i ugen. Som det ser ud nu, ligger alle mine undervisningstimer (dvs. 7 stk.) nemlig mandag og tirsdag, hvilket giver en ret lang weekend! Måske skal nogle af disse dage også bruges til at læse, men det er nu rart, at der er plads til fx at tage væk et par dage i løbet af ugen. Det passer også fint med Michaels meget varierende arbejdstider, at mine studieforpligtelser er ret fleksible.

South Lawn, University of Melbourne

Det har været en spændende oplevelse at komme i gang på universitetet hernede. På nogen måder ligner undervisningsform- og indhold rigtig meget, hvad jeg kender fra kandidatfag i Århus fx seminarform med mindre hold og diskussionsbaseret undervisning. Men der er også klare forskelle, tydeligst den noget mere multikulturelle samling af studerende og undervisere. Mandag aften havde jeg et fag om socialpolitik, og blandt mine medstuderende var folk fra Indonesien, Vietnam, Kina, Singapore, Pakistan, Chile, Frankrig, Canada og selvfølgelig Australien. Især var det bemærkelsesværdigt, at jeg faktisk var den eneste udvekslingsstuderende, dvs. den eneste, som kun skulle være på Melbourne Uni et semester, alle de andre internationale studerende har valgt at flytte til Australien for at tage hele deres uddannelse her. I kombination med at rigtig mange af de studerende har været på arbejdsmarkedet en del år efter deres bacheloruddannelse og nu er vendt tilbage til studierne for at tage en kandidatuddannelse, er der meget forskelligartet erfaring og spændende inputs i undervisning.

Old Quad, University of Melbourne

Desværre viser multikulturalismen sig også nogle gange at give lidt problemer. Tirsdag eftermiddag havde jeg et fag om statsmagt og uddannelse i Kina, hvilket virkede rigtig spændende på papiret. Underviseren er kinesisk, hvilket naturligvis giver ham nogle førstehåndserfaringer til brug i faget, men desværre også betyder, at hans engelsk er nærmest uforståeligt! Derudover var undervisningen meget ustruktureret, så i de næste dage vil jeg kigge efter, om der skulle være et andet fag, jeg kunne følge i stedet. De første par uger af semesteret har man mulighed for at ændre sit fagvalg, så der skulle være tid nok til at finde en løsning.


Selvom semestret først officielt startede i mandags, har jeg allerede lært universitetet og campus ret godt at kende. I sidste uge var der nemlig Orientation Week, hvilket er en slags introduktionsuge for alle studerende. Her blev der afholdt sessioner om alt muligt forskelligt fx bibliotekssøgning, mulighederne for frivilligt arbejde via universitetet, akademisk skrivestil, engelsk som andetsprog og økonomiske støttemuligheder. Derudover kunne man møde alle universitetets sportsklubber og for den sags skyld alle andre slags klubber og foreninger. Der er så mange, at der bliver trykt en stor guide med oversigt over alle de klubber og societies, som findes på universitetet. Så det er bare om at vælge! Min første indskydelse har selvfølgelig været både at starte til noget sport, at søge et studiejob og engagere mig i frivilligt arbejde og selvfølgelig blive venner med dem, jeg har timer med – og alt sammen helst i løbet af den første uge på universitetet! Men jeg har tænkt, at jeg, i modsætning til hvad jeg normalt gør i derhjemme, ikke behøver at engagere mig i alt og måske i stedet skal øve mig i ikke at have alt for mange bolde i luften på én gang. Det kunne være, at jeg faktisk opdagede, at det var meget rart med et lavere tempo og lidt mere tid til bare at slappe af. Så jeg tror lige, at jeg venter lidt med at vælge, hvad mit næste projekt hernede skal være. 

Gitte og jeg i køkkenet (bemærk kalenderen til venstre med dansk snedækket  februarlandskab)

Udover Orientation Week bød sidste uge også på mit første besøg hjemmefra, eller i hvert fald nordfra. Min barndomsveninde Gitte bor i Brisbane frem til maj i år, og hun tog et par timers flyvetur sydpå i torsdags for at besøge Michael og mig. Gitte havde ikke den allerbedste oplevelse sidste gang, hun var i Melbourne, så det var et erklæret mål for weekenden at vise byen frem og overbevise hende om, at det er en dejlig by. Heldigvis havde vejrguderne valgt at hjælpe til, så vi havde strålende solskin og 35 grader alle tre dage! Fredag spiste vi brunch i nabokvarteret North Melbourne og besøgte derefter Queen Victoria Market, der har eksisteret siden 1878. Her kan man få stort set alt, hvad man kunne tænke sig. Vi var der i flere timer og havde alligevel en fornemmelse af kun at have set en brøkdel. Det er klart mange flere besøg værd!

Strandpromenaden i St. Kilda

Vi var også en tur på campus for at købe bøger til et af mine fag og selvfølgelig for, at jeg kunne vise mit nye studiested frem. Der er nogle fine gamle bygninger og kollegier, som vist tiltalte Gittes indre Harry Potter-fan J


Lørdag valgte vi at tilpasse aktivitetsniveau vejret, så vi pakkede håndklæderne og badetøjet og tog til stranden. En af de mange forstæder i Melbourne hedder St. Kilda, og den udmærker sig ved at ligge ud til bugten og have en fin sandstrand og promenade og stadig kun være ti minutter med sporvogn fra centrum. Da min vinterblege hud ikke helt har vænnet sig til den stærke sol hernede, måtte vi trække ind i skyggen efter et par timer, men der brugte vi så eftermiddagen på at læse bøger, høre musik og generelt bare slappe fuldstændig af. Ikke dårligt! Om aftenen tog vi sammen med Michael på lækker marokkansk restaurant på Docklands, et område fyldt med restauranter og barer helt ned til vandet og med udsigt til byens skyskrabere – ret flot når mørket falder på.


Det var tre dejlige dage sammen med Gitte, og generelt er det bare rigtig godt at have en veninde i næsten samme tidszone som mig, så man ikke behøver at tænke på, hvad klokken er, før man ringer. Vi planlægger at se hinanden en gang til i påsken, hvor jeg tager en tur til Brisbane.


Efter næsten en måned i Melbourne, synes jeg efterhånden, at jeg begynder at få en god fornemmelse af byen. I sidste uge var der især to oplevelser, der hjalp med til, at jeg føler mig godt tilpas her. For det første lykkedes det mig for første gange at komme hjem og fortælle Michael om et sted i Melbourne, som han ikke kendte i forvejen. Det var en ret stor personlig sejr! Jeg var tilfældigt gået forbi en smal sidegade til en af hovedgaderne i centrum og undrede mig over, at der stod flere folk derinde med kameraer fremme. Det viste sig, at alle murene var fyldt med graffiti – ikke på hærværksmåden, men som decideret street art. Det var ret spændende, især fordi jeg havde været så tæt på bare at gå forbi uden at ænse noget.

Street art i Melbourne centrum

For det andet rendte jeg tilfældigt ind i en person, jeg kendte i forvejen midt inde i centrum. I betragtning af, at der bor fire millioner mennesker i byen, og jeg højt sat kender 20 af dem, var jeg noget perpleks, da der pludselig var én, der råbte ”Marie” efter mig. Det var Nicole, som netop er vendt hjem til Australien efter et år i Århus, hvor hun har læst på journalisthøjskolen i Århus, og jeg har derfor mødt hende en del gange sammen med Michael. Jeg følte mig meget lokal J


Hjemme i lejligheden er det virkelig begyndt at ligne noget. Vi har købt ca. halvdelen af IKEA, så nu har vi både borde, stole, lamper, ting på væggene og selvfølgelig et utal af alle de små (helt nødvendige!) ting, man altid køber i IKEA!  Uden pjat, en helt uundværlig ting er den rugbrødsblanding, man kan få i deres Swedish Food Shop! Det er helt fantastisk at få et stykke nybagt rugbrød med ost, når det man den sidste måned har spist lyst, blødt brød.


I lejligheden har vi nu også fået internet, og endda et trådløst et af slagsen, så det har været meget nemmere at skype og maile med familie og venner derhjemme. Jeg er så glad for alle jeres mails og beskeder! Det er dejligt at kunne følge med i, hvad der sker hos jer, så hold mig endelig opdateret J 

Aftenhygge i lejligheden

Er der virkelig kun gået 11 dage?

Den anden aften gik Michael og jeg en tur i en af de mange parker i Kensington, vores nye kvarter. Der var masser af aktivitet, folk der løb, gik tur med hunden og en gruppe fyre, der spillede fodbold i aftensolen. Det kunne i princippet være en hvilken som helst dansk park en lun sommeraften. Lige indtil Michael viste mig, at den fuglekvidren, der havde skabt en fin lydkulisse, kom fra en stor flok ’rainbow lorikeets’, der, som navnet antyder, er en slags minipapegøjer med alle regnbuens farver. Dér blev jeg lige mindet om, at jeg faktisk er i Australien nu, hvilket har taget mig lidt tid at forstå sådan rigtigt.


Men jeg har været her nu i en god halvanden uge, og jeg har allerede oplevet og set virkelig meget. Ikke at jeg rigtig har haft tid til at agere turist og tage på sightseeing i Melbourne endnu, men til gengæld har jeg nok set dele af Melbourne og omegn, som man som almindelig turist ikke lige får set.

Udsigten fra Michaels forældres lejlighed i Melbourne

Jeg landede i Melbourne sent tirsdag aften i sidste uge og blev, efter hvad der føltes som uendeligt mange tjek af mit visum og min bagage, lukket ud til Michael, som var kommet for at hente mig i lufthavnen. Det var faktisk endnu bedre at se ham igen, end jeg havde forventet – og forventninger var ret høje! Jeg tror, der går et godt stykke tid, inden vi tager seks uger på hver sin side af kloden igen.


Det første, der slog mig, da vi kom uden for lufthavnsbygningen var duften. Her dufter af sommer – sødt, varmt og lidt krydret som på en sydfransk campingplads. Vi overnattede i Michaels forældres lejlighed i centrum af Melbourne, og dagen efter satte vi kursen mod Korumburra, som er den landsby ca. halvanden time sydøst for Melbourne, hvor Michaels forældre bor. Det har jo været lidt specielt i vores forhold, at mens han har mødt hele min familie og har besøgt Åbyhøj og Horsens mange gange, har jeg ikke rigtig haft nogen billeder på, hvor han er vokset og har kun mødt hans forældre og ene bror én gang. Jeg havde derfor glæder mig rigtig meget til de første dage i Korumburra. Da der stadig er sommerferie fra universiteterne hernede, var vi heldige, at begge Michaels brødre, Tim og Peter, også var hjemme.

Michaels forældres hus i Korumburra

Korumburra har knap 5000 indbyggere og ligger omgivet af et idyllisk landskab med stejle bakker, hvor køerne græsser. Michaels forældres charmerende hus er over hundrede år gammelt (dvs. gammelt dansk standard, men vanvittig gammelt australsk standard) og har så mange rum, at jeg var ved at fare vild flere gange. Det var dejligt at opleve, hvor glade hans familie er for, at jeg er kommet herned. De fik mig hurtigt til at føle mig hjemme. I løbet af de tre dage besøgte vi bl.a. Michaels folkeskole, hvor vi mødte et par af hans gamle lærere, vi var en tur ved stranden sammen med Peter og Tim, og jeg blev introduceret til reglerne i cricket, som er en virkelig stor sport hernede. Der går nok lige lidt, inden jeg helt fanger nuancerne i spillet ;-)

Tim, Michael og Peter på stranden i Inverloch

Sidste fredag var vi i Melbourne for at skrive under på lejekontrakten til vores lejlighed, og lørdag flyttede vi ind. Det er ingen hemmelighed, at det ret begrænset, hvad Michael ejer af møbler, så jeg har været indstillet på, at vi skulle ud og investere i stort set alt andet end en seng og en skrivebordsstol. Men hele hans familie har forbarmet sig over os og været i kælderen, på loftet og i garagen for at se, om de kunne undvære noget. Både hans moster og onkel, fætter, bedstemor og forældre har hjulpet os, så vi nu har både kommoder, reoler, skrivebord, sofa, stole og et rimelig veludstyret køkken. Det har været en virkelig stor hjælp! Michaels far har også på mystisk vis fået fremtryllet to cykler med hjelm (som er lovpligtig hernede) til os, så nu kan vi komme rundt i byen på en nem og billig måde. Jeg må dog indrømme, at jeg stadig frygter for mig liv, hver gang jeg begiver mig ud i Melbournes trafik, der slet ikke er så tilpasset cyklister som i Danmark, og hvor jeg endda skal køre i den forkerte side af vejen! Jeg vænner mig nok til det med tiden.

Første aften i vores lejlighed

Nu har vi boet i Kensington en uges tid, og jeg begynder ligeså stille kende området. Et af mine ønsker til lejligheden på forhånd var, at der gerne skulle være et grønt område i nærheden, og det har jeg i høj grad fået opfyldt. Kensington er fyldt med små hyggelige parker, som man kun opdager ved et tilfælde, og ti minutters gang herfra løber floden Marybyrnong, hvor der er lavet gang- og cykelstier langs med.


I denne uge er Michael startet på sit nye arbejde, hvor han skriver artikler for et sportsnyhedsbureau. Han har haft fuld tid i denne uge, så jeg har haft god tid til at udforske Melbourne på egen hånd. Indtil videre har byen virkelig gjort et godt indtryk. Her er masser af kultur og kunst, charmerende gamle bygninger (fx Flinders Street Station) og mennesker på gaden døgnet rundt. Et par gange har jeg mødtes med nogle af de andre danske studerende, som også skal læse hernede det næste halve års tid, og i fredags var Michael og jeg ude at spise med en flok af hans gode venner fra kollegietiden. Det var rigtig godt endelig at møde nogle af de mennesker, som han har fortalt så meget om.

Hovedgaden i Kensington

Vi er ved at være kommet på plads i lejligheden, og efter en tur i IKEA i morgen får vi forhåbentlig de sidste ting indkøbt. Vi har dog stadig ikke fået internet i lejligheden, så jeg har været lidt utilgængelig på skype, mail, facebook osv. Det skulle dog meget gerne løse sig i starten af den kommende uge, så forhåbentlig har jeg i næste uge mulighed for at catche up med nogen af jer derhjemme. 

Dagen før dagen

Så er det i morgen tidlig, at eventyret starter. Kl. 8.28 kører toget mod Kastrup, og jeg er på vej! Det er ikke helt til at forstå, at det er så tæt på nu, for forberedelserne har været i gang siden marts sidste år. Nu er alt, hvad der kunne falde på plads, faldet på plads. Jeg er optaget på University of Melbourne, har fået visum og flybillet, og Michael har sørme fundet os en fin lejlighed i bydelen Kensington, ikke langt fra hverken universitetet eller centrum.

Siden jul har jeg (endnu engang) haft adresse på B.S. Ingemannsvej 3. Det har været virkelig hyggeligt, og jeg er blevet forkælet til op over begge ører! De sidste par uger har været travle med afslutning på eksamen, afvikling af Viborg Elever og af studievejledningsarbejdet, men heldigvis har der været tid til at se masser af venner og familie og få sagt ordentlig 'på gensyn'. Det har været dejligt, og måske indimellem lidt overvældende, med så meget interesse, positiv opmærksomhed og omsorg, men det giver en rigtig god fornemmelse i maven at tage afsted velvidende, at jeg har så meget støtte fra alle kanter hjemmefra. 

Efter en lang og intens kamp mod kiloene står kufferterne nu pakket med præcis 23 kg i alt! Det er ikke nemt at have det hele, når man skal være forberedt på al slags vejr og nærmest alle anledninger. Det bliver vist også til en 'lille' efterforsendelse i form af alt det, som ikke kunne være i kufferterne. Turen går fra Kastrup til Doha i Qatar, hvor jeg har et par timers ventetid, og derefter direkte videre til Melbourne, hvor Michael henter mig i lufthavnen.

Sommerfuglene er begyndt at indfinde sig i maven, og jeg glæder mig vildt, til det hele starter!